Aperol Spritz
Jeg har ved flere lejligheder drukket den orange lækkerhed, både på ferier og herhjemme, senest da jeg var en tur på Amy’s Bar og Winehouse hvor de laver den ret godt.
Første gang jeg smagte den var på en ferie, men der var jeg faktisk ikke specielt vild med den. Jeg mistænker at det var fordi blandingsforholdene ikke var helt “on fleek”. Som man siger 😀 Jeg er ikke ret vild med hvis der kommer for meget Aperol i, i forhold til den mousserende vin – så synes jeg den bliver for bitter og kraftig.
Jeg har heldigvis også fået den flere gange hvor den var virkelig god,men jeg har af en eller anden grund ikke lavet den selv – før nu.
Opskrften på et glas Aperol Spritz kommer her
1 dl Mousserende vin – jeg brugte prosecco
0,5 dl Aperol
En sjat danskvand – brugte ca 0,5 dl
1 spsk appelsinsaft
2 skiver øko appelsin
Masser af isterninger – jo flere jo bedre
Godt med is i et vinglas, samt et par appelsinskiver og appelsinsaften.
Den mousserende vin tilsættes, samt Aperol og danskvand og rør så lige lidt rundt, smid et sugerør i og NYD!
Jeg ved ikke om det var appelsinsaften der gjorde det, eller den lidt mindre mængde Aperol end der er i den originale opskrift, men den blev blødere end normalt og havde på en eller anden måde en smag af solmoden abrikos som var rigtig lækker. Det inspirerede mig til, at når abrikoser kommer i sæson så vil jeg koge en abrikossirup og prøve at tilsætte det næste gang, og se om det fungerer.
Men her er den første opskrift, jeg håber I bliver vilde med den!
1. april 2017 @ 4:32
#aperolspritz
På vinterferie i Norditalien fik jeg en Aperol Spritz mixet på Aperol, Prosseco og rosé – om det var fordi de ikke havde forstand på drinks vides ikke; men den var god 😎
1. april 2017 @ 11:13
Det er lige meget, bare det smager godt 😀 Må da lige teste det med rosé i også næste gang 🙂
2. april 2017 @ 7:11
Nu fik jeg prøvet det i går, da jeg løb tør for Prosecco – det smagte godt 😀